City Talks

Third Ear

Kender i Third Ear?
Et fantastisk digitalt magasin, et alternativ til radioen, med dokumentarhistorier, kunstnerportrætter, kortfilm mm. Faldt over denne montage fra forstaden:

#008: I en forstad til mørket
Om forbrydelse, straf og flugten fra et midtjysk provinshul.
Third Ears Krister Moltzen har set sig nødsaget til at tage tilbage til det inderste og mørkeste Jylland. Fordi hans barndomsby, og noget der engang skete der, bliver ved med at opsøge ham om natten. Et spøgelse fra fortiden, som Moltzen finder frem til i et broget karaktergalleri.

Make Yourself at Home

Jeg vil rigtig gerne ind og se denne udstilling på Charlottenborg. Giv lyd hvis i har lyst til at tage med, jeg forestiller mig engang efter d. 7 juni. (Majken)

"Make Yourself at Home er en international udstilling om begrebet gæstfrihed. Udstillingen sætter fokus på, hvordan gæstfrihed udfordres på mange forskellige niveauer nationalt, institutionelt og subjektivt i en tid, hvor svingende livsvilkår er en almindelighed for en stor del af verdens befolkning. Udstillingen er et samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg, kurator Charlotte Bagger Brandt, Råderum - kontor for samtidskunst (DK) og kurator Koyo Kouoh, Raw Material Company (Senegal). Udstillingen indgår desuden som en del af kunstfestivalen My World - IMAGES" (Charlottenborg.dk)

Metropolis 2010

Så er der sat dato på Metropolis seminar på Carlsberg som kommer til at foregå d. 28-30 juni....Program følger senere, men sæt kryds i kalenderen, i tilfælde af at der skulle blive lidt tid imellem speciale skrivning og Roskilde ballade!

Forladte steder

Smukke billeder fra spændende steder....Lad os planlægge udflugter i morgen!

(Majken)

Case Study Homes

Byutviklingsforvikling

Her kommer lidt weekend-læsestof hvis i skulle mangle...Faldt over denne artikel på kunstkritikk.no skrevet af Geir Haraldseth. Den handler om tre nye projekter i Bjørvika i Oslo. Lidt om kunst og byudvikling:)

Byutviklingsforvikling

I april presenterte Common Lands tre nye prosjekter i Bjørvika i Oslo. Men er det mulig å kritisere gentrifisering innenfor rammene av et prosjekt som selv har til formål å påvirke byutviklingen?

Av Geir Haraldseth

Byen er per definisjon heterogen og mange interesser melder seg når byutviklingen i Oslo skal diskuteres. Fredag 30. april presenterte den nederlandske kunstnerduoen Bik Van der Pol Speculation, et av flere prosjekter kuratert av Åse Løvgren og Karolin Tampere under banneret Common Lands, et pilotprosjekt initiert av Bjørvika Utvikling AS.

Speculation baserer seg på en samtale mellom spesialister på Oslos historie, byutvikling og sosiologi. Bruddstykker av denne samtalen vil i en periode høres når man passerer over gangbroa fra Oslo S til Operaen. Gjennom store, ropert-lignende høyttaler strømmer kraftige stemmer over gangbroen mens bilene suser forbi nedenfor. Noen av røstene høres naturlige ut, andre lett teatralske, som om de leste fra et manuskript. Samtalen er også gjengitt i en publikasjon:

«Vi burde ha asylsøkere, fattige folk burde ha leiligheter i området. Dette er et gjenvunnet område hvor sigøynere, sjømenn, narkomane, prostituerte og lastebilsjåfører alltid har vært. Alle befinner seg litt utenfor samfunnet. Operaen har okkupert dette området og gitt det til middelklassen.»

I dette utdraget snakker en av spesialistene om en rekke ulike grupper, noen mer marginaliserte enn andre, og posisjonerer kunstnerne og spesialistene på de marginalisertes side, i opposisjon til middelklassen. Dermed står vi overfor dette prosjektets store paradoks. For er ikke samtidskunsten og denne typen prosjekter i bunn og grunn like elitistiske og borgerlige som Operaen?

Det å snakke på vegne av eller å representere marginaliserte grupper er ikke nytt i kunsten. Allerede i 1984 skrev Rosalyn Deutsche om dette, i artikkelen «The Fine Art of Gentrification»: «…because the bum also signifies a decision not to work, he has been commandered by the art world for another purpose – as a metaphor for the artist’s own purported refusal of bourgeois convention. In this way, the figure of the bum provides the requisite identification with marginal figures and social outcasts by which avant-garde and bohemina glamour acrues to the East Village scene despite its embrace of conventional values.»

Selv om situasjonen Deutsche beskriver i New York er en helt annen enn i Bjørvika, er kunst og kunstnere i begge tilfeller brukt for å legitimere utbyggingsprosjekter og bevirke omplasseringen av ulike folkegrupper. Dette gjelder selv om gentrifiseringen er temaet for kunstverket. Gjengen med rusmisbrukere som sitter under gangbroa hvor Speculation utspiller seg, både over høyttalere og i en performance på åpningen, er i beste fall tause tilhørere til denne samtalen om byutvikling og kunstens rolle.

Det er ikke bare representasjonen av andre som blir et paradoks, men også konsekvensen av en slik representasjon. I essayet «The Indignity of Speaking for Others: An Imaginary Interview» fra 1994 skriver Craig Owens: «[He] uncritically assumes the traditional role of politically motivated intellectual – or artist – in bourgeois society: he appropriates for himself the right to speak on behalf of others, setting himself up as their conscience – indeed as consciousness itself. But in order to occupy this position he must first deny them (self-) consciousness, the ability to represent themselves.» Owens skriver her om Marx, som uttaler seg på proletariatets vegne. Spesialistene til Bik Van der Pol uttaler seg på samme måte på vegne av en udefinert offentlighet: «Vi burde kreve området; Vi trenger sosialboliger, med flyktningemottak; Vi burde planlegge revolusjonen.» Hvem er dette «vi»?

Geir Tore Holm og Søssa Jørgensen tok også opp byutviklingen i Bjørvika i sitt prosjekt Vi bor i Bjørvika (9. – 18. april, også initiert av Common Lands). I dette prosjektet er imidlertidig problemstillingen sett fra kunstnerens perspektiv. Holm og Jørgensen ville undersøke om det er plass til kunstnere i den nye bydelen, ikke bare som leverandører av utsmykninger og kunstprosjekt, men også som innbyggere, huseiere og leietagere. Prosjektet, som ble presentert i en container bak Operabygget, omfatter blant annet en modell av et kunstnerhus, Nevehuset, i samarbeid med arkitekt Cecilia Sundberg. Modellen representerer en bærekraftig arkitektur som prioriterer økologi og sosial funksjon, og står i sterk kontrast til naboene i Barcode-anlegget og operaen. I dette prosjektet representerer kunstnerne ikke noen andre enn seg selv. På den annen side fremstiller prosjektet en slags idealversjon av kunstneren, en tilpasset hippie som er interessert i å bo økologisk og inneha en utpreget sosial funksjon i samfunnet.

Et tredje Common Lands-prosjekt, «Bjørvikastrukturen i atelieret,» av Ingrid Lønningdal, er ennå ikke offentliggjort, men vil bli presentert på nettstedet til Common Lands og som en publikasjon. Lønningdal kartlegger her nettverket av byutviklingsaktører, fra grunneiere til utbyggere. Hun setter de ulike selskapene inn i et system og stiller aktørene spørsmål relatert til reguleringsplanen for Bjørvika, Bispevika og Lohavn, spesielt vedrørende kravet til sosialt mangfold. Lønningdal er en av mange kunstnere som var nødt til å flytte fra sitt studio da byutviklingsprosessen krevde plass. Igjen gir kunstneren seg ikke ut for å snakke for andre, men tilbyr sitt eget perspektiv, som omplassert kunstner.

Bjørvika Utvikling AS har med Common Lands gjort et interessant valg ved å velge kuratorer som jobber diskursivt. I tillegg til pilotprosjektet Common Lands skal en rekke mer permanente tiltak havne i Bjørvika. Kunsthall Oslo åpner til høsten i Barcode-anlegget sammen med kunstbokhandelen Torpedo, det blir utsmykninger ute på allmenningene, og nye kulturbygg skal på plass. Bjørvika Utvikling AS står også for temahefter, utredninger og møter, og det er klart at de involverte har gjort en grundig jobb, satt seg inn i problemstillingene, og har tilegnet seg mye kunnskap om området.

Likevel er hele prosjektet enda et eksempel på hvordan kunstnere og kunstprosjekter blir brukt som kulturell legitimering i byutviklingsøyemed, noe som skjer uansett hvilken form prosjektene tar. Dette er ikke lett. Man har, som kunstner og kurator, gode kunnskaper om hvordan disse mekanismene fungerer, men å diskutere gentrifisering innenfor rammene av et prosjekt som selv er en del av byutviklingen synes dømt til å feile. I dette tilfellet står de prosjektene som snakker ut fra et mest mulig personlig og selvopplevd ståsted stødigst fundamentert. I motsatt fall er det lett å havne i de samme fellene som Deutsche og Owens beskriver. (Fra kunstkritikk.no)

(majken)

Città Futura

Udkants Danmark optager virkeligt sindende i disse dage og spørgsmålet om hvad vi kan gøre for at hjælpe de dele af Danmark, der ikke har samme udvikling som i de store byer, debateres. Jeg faldt over dette eksempel.....

Historien er, som vi kender den fra Danmark, at den italienske by Riace i 1970'erne og 1980'erne blev affolket og fremstod som en slags spøgelsesby. Uden butikker og restauranter til at skabe liv. Uden børn til at holde den lokale skole kørende og uden arbejdspladser. Derfor, for at gen-befolke byen, inviterede man immigranter, flygtninger og asylsøgerne fra lande som Afganistan, Irak og Somalia til at bo gratis i de tomme huse. Og til gengæld skulle de så finde et lokalt forankret arbejde og lærer italiensk. I dag er der omkring 250 af Riace's 1700 borgere som er fra andre lande. Måske det er løsningen for den såkaldte "Rådne banan"?

Sandheden er dog også at projektet, der er døbt Città Futura (City of the Future), er afhængig af støtte fra EU og spørgsmålet er vel om det er et utopisk projekt. Og er den en model for integration eller handler det om byudvikling? Eller kan det netop kombineres? Jeg er ikke klar over hvorvidt det er højtuddannet arbejdskraft som derved forsvinder fra fattige lande, men dette perspektiv mener jeg også skal med i betragtning. Er dette en model for den fremtidige by?

(majken)

Reykjavik

Jeg kom lige i tanke om denne her kirkegård jeg besøgte i januar i Reykjavik; mørk, tilgroet, uplejet, "forladt" og så så smuk.. (nina)

Hemmelig begravelsesplads åbnes...

»Åbningen er et led i den store vision jeg har om, at København skal have så mange store rekreative kulturhistoriske områder som muligt. Begravelsespladsen skal fremover fungere som et grønt åndehul for Nørrebros beboere«, siger Bo Asmus Kjeldgaard

Jeg har altid undret mig over hvad der var bag de høje mure ved Møllegade. Men nu ved jeg det. Mosaisk begravelsesplads, der ellers har været lukket for offentligheden siden 1940'erne, åbner til juni på Nørrebro. Et eksempel på at der fra kommunalt hold gives penge til et trossamfunds begravelsesplads og et fint eksempel på at kirkegården ikke kun er for de døde, men rent faktisk indeholder et potentielt skønt rum i byen. På en gang et religiøst rum, en mindesplads, et kulturhistorisk område og snart en grøn oase midt i København, der af frygt for hærværk overvåges i åbningstiden. Et rum der på en gang ønskes beskyttet, bevaret og benyttet.

(majken)

ChurchDub i Trinintatis kirken

Majken og jeg har arbejdet i KLONDYKE regi i aften. Vi fandt den fine mand Nikolaj Wolf, som spiller i trinitatiskirken tirsdag d. 18 maj kl.20. Hør hans musik her:

http://www.myspace.com/nikolajwolf

og se kirkens andre koncerter her:

http://www.myspace.com/trinitatisnatkirke

Hvad siger i til at tage vores kirkegårds-raid tirsdag d. 18 maj ?

(majken og nina)

Kirkegården er også for de levende

Jeg vil her dele Københavns kommunes tanker, omkring brugen af byens kirkegårde, med jer:
"Kirkegården er et grønt område, som alle kan have glæde af at besøge. Der er ro og fred, en smuk og varieret natur, mange dyr og fugle. Her kan bymennesket opleve årstidernes skiften. Kirkegården er eftertænksomhedens og erindringens have i kontrast til det mere aktive liv, der er i en almindelig park.

Bymenneskets muligheder på kirkegården er nærliggende:

• De fleste københavnere bor kun få minutter fra en kirkegård.
• På kirkegården kan du gå tur med din to- eller firbenede ven.
• Du kan få din daglige motion på kirkegården.
• Du kan nyde den særegne stilhed og stemning.
• Kirkegården er et rart sted til eksamenslæsning.
• Børnehaver og andre institutioner kan også komme på kirkegården."

Teori og Praksis

I en ånd af tværfaglighed og netværk vil jeg lige anbefale dette link.

Et projekt for vidensdeling er åbnet i et forsøg på at åbne byen op på tværs af miljøer og forståelsesskel. Navnet er Teori og Praksis. Konkret fungerer det som en hjemmeside + blog hvor man kan finde informationer om arrangementer i København, Moskva og Sankt Petersborg. (Måske mest relevant med København delen.) Under kategorierne Design, Arkitektur, Videnskab, Kunst, Liv, Samfund og Teknologi kan man finde information om udstillinger, foredrag, seminarer osv. Det er endnu under opbygninger, men syntes allerede der er nogle spændende arrangementer i kalenderen. Eksempelvis var der i dag et foredrag om nutidig dansk landskabsarkitektur v. Stig L. Andersson. (majken)

Cuprocking

Alternativ street art - nu med plastikkrus (Andy Uprock er bagmanden).
Se: http://www.cuprocking.com/gallery/show/sydney-knights
(Marie)

Go around twice if you're happy

I kender den sikkert - men nogle gange skal der ikke så meget til...
http://www.youtube.com/watch?v=kfPTGTGLA3E
(Marie)

Forladt cubansk badehotel

Den forladte tyske forlystelspark fik mig til at tænke på en anden forladt bygning, jeg har besøgt. Det er et forladt badehotel i en lille cubansk bjergby. Hotellet, som I kan se på billederne, var blevet forladt på grund af en alvorlig forurening af jorden (kan desværre ikke huske hvornår det skete), hvorfor hotellet selvfølgelig ikke længere kunne servicere turister og mere velhavende cubanere med spabade og lignende. Da hotellet samtidig var byens vigtigste indtægtskilde og arbejdsplads, betød det at byens udvikling helt gik i stå. Vi (min bror og jeg) kørte lidt rundt i byen, som tydeligt bar præg af tomhed og forfald. Dette i sig selv er nu ikke så usædvanligt i Cuba, hvor en meget svær økonomisk situation har betydet, at mange bygninger og steder har fået lov at forfalde og derfor trænger til en kærlig hånd. Det gælder ikke bare offentlige steder som hoteller, men også de huse, folk bor i. Cubanerne har ikke råd til at købe materialer til at lave almindelige forbedringer og vedligeholdelser med, hvilket betyder, at mange cubanere altid er på udkig efter noget der kan anvendes som byggemateriale - stort set intet er for den almindelige cubaner affald (vi kender alle billederne af de gamle amerikanerbiler, der den dag i dag på trods af at være mere end 50 år gamle stadig kører rundt på gader og stræder). Jagten på byggematerialer kunne i øvrigt også ses i det forladte badehotel, da det var tydeligt, at trapper, gulve osv. var blevet rippet og fjernet - sandsynligvis med henblik på at blive brugt til at istandsætte folks egne huse.

Spreepark - Forladt Forlystelsespark

Sejt med dit link til Mie Olises kunstprojekt Majken. Her kommer vores billeder fra forlystelsesparken, hvor den dystre stemning helt klart også er at spore! Forladte forlystelser er bare skumle, ligesom klovne er det.

Vi mødte i øvrigt to fyre på røde Vespa'er derude, som fortalte os, hvorfor parken var blevet forladt. De fortalte, at ejeren af parken var gået konkurs i slutningen af 1990'erne og var taget til et land i Sydamerika for at starte en ny forlystelsespark op. Det var gået rigtig godt, og han havde ret hurtigt tjent ret mange penge på det. På et tidspunkt besluttede han at rejse hjem til Tyskland for at starte parken op igen. Men da han blev opdaget i at smugle 200kg kokain i en af de forlystelser, som han tog med sig hjem til Tyskland, blev han fængslet i Tyskland. Hvad der sandsynligvis er værre er, at hans søn blev fanget i det sydamerikanske land og nu sidder i fængsel dernede. De mente, at ejeren er blevet løsladt og vist nok bor i nærheden af parken nu.

Papir-magi

Et lille indlæg med udgangspunkt i næste udflugts tema: Kirker og Kirkegårde. Kunsthallen Nikolaj er beliggende i en smuk gammel kirke inde midt i København og dette forår har de en udstilling med papirkunstneren Peter Callesen. Måske vi skulle slå et smut forbi? (majken)

"....Med sine tragikomiske performances, imponerende installationer og ikke mindst fascinerende og eventyrlige papirklip har Peter Callesen markeret sig som en af de modigste, finurligste og ikke mindst fantasifulde danske samtidskunstnere lige nu. I en totalinstallation, der henviser til Kunsthallen Nikolajs arkitektur, åbner Peter Callesen døren til et spektakulært og eksistentielt univers af såvel magiske og minutiøse papirklip som stedsspecifik papirkonstruktion og et storslået pap-bygningsværk- alle udsagn, der er med til at pege på bygningen som metafor for det menneskelige selv" (Kunsthallen Nikolaj)

københavns anarkistiske åndehuller

Tak for turen kære by-entusiaster og veninder, dejligt at være på opdagelse med jer !

The Exquisite Capabilities of the Flying Carpet

"Working with abandoned constructions and fallen utopias I went to Berlin to see an abandoned Amusement Park, experience the decaying constructions and wander around the paths, once filled with happy people." (Mie Olise)

I forlængelse af jeres eventyr i Berlin kom jeg i tanke om kunstner og arkitekt Mie Olise´s soloudstilling i Skive. En udstilling der netop var inspireret af selv samme forlystelsespark. Man kan se et ret fint videoklip fra parken på dette link: http://www.olise.dk/flyingcarpet/5video.html
Jeg syntes det er magisk...(majken)

MODTAR Projects

Portræt af MODTAR Projects fra værkstedsrummet, stueetagen. Af Cille Veerasawmy 2009

Jeg faldt tilfældigvis over en artikel om MODTAR Projects i kunstpublikationen AFART under temaet Hjem. Syntes det er et virkeligt interressant projekt, der bevæger sig i et spændende grænseland mellem kunst og arkitektur, offentlig og privat. Så deler det lige med jer.

"Der er en typisk urban sondring mellem det offentlige fællesrum og den private sfære. Her er der i høj grad tale om det sidste, for vi går klods op af de boliger der er her, og der kommer normalt ingen gæster her. Man fornemmer porten som grænsen til offentlighedsrummet, så derfor er der en helt klar følelese af privatsfære som man forbinder til følelsen af hjem. Og der kan man sige, at dette er sådan en slags udposning på det offentlige rum, som dukker op som så lommer i privatrummet" (Fra artiklen "Hjemme hos MODTAR)

Hele artiklen ligger som link hvis i interesseret, bare tryk på overskriften. (Majken)

Beyond Architecture

Faldt over denne smukke bog i Berlin fra det tyske forlag Gestalten. En publikation med billeder af uvirkelig bygninger og fiktionelle byer - Alt sammen forskellige eksempler på kunstnerisk eksperimenteren og leg med arkitektur...Inspirerende og tankervækkende.
(Majken)