"... Af og til bobler nye tiltag op, forsigtigt forsøger man sig frem med et midlertidigt projekt eller et mindre indgreb, men snart synes det at falde tilbage i den store tykke masse af dagligdag"
Se..
http://ibyen.dk/gadeplan/article886656.ece
Tankevækkende. Men hov, hvorfor er 'den store tykke masse af dagligdag' så forfærdelig og grum, at den tilsyneladende er noget, vi skal flygte fra eller ændre (som jeg læser artiklen implicit antager)? Er det ikke okay, at vi kun en gang imellem afbrydes af små finurlige og midlertidige 'indgreb' for derefter at vende tilbage til 'patterns of regular doings'? Hvis blot disse såkaldte indgreb eller afbrydelser i dagligdagen lagrer og bider sig en smule fast hos 'opleveren' - det må jo være vores job og ambition som 'fremtidige indgrebsudøvere' - slår jeg gerne et slag for det banale og hverdagslige, tilsat en knivspids finurlighed of cause! Men hvorfor risikere at udvande det finurlige ved gøre finurlighed til dagligdagsmasse og hverdag til finurlig midlertidighed? (Marie)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Spørgsmålet er vel også hvordan man gerne vil have at de små finurligheder manifesterer sig i ens hverdag? Skal de midlertidige indgreb tage udgangspunkt og integreres i den tykke masse af kedelige hverdag eller skal de eksistere som adskilte parallelverdener? Fordelen ved at tænke de midlertidige projekter som en del af hverdagen er måske at de blander sig med vores egne hverdagslige reflektioner og erfaringer...(nina og majken)
Rigtig god pointe!
Send en kommentar